Bakkegården 24

Når du bor hjemme

Ude godt, men hjemme bedst

Bor du i eget hjem, men har brug for hjælp kan du få hjælp til en række forskellige ting. Du kan få praktisk bistand til f.eks. rengøring, til at få tømt din postkasse eller til at få købt ind. Du kan få personlig bistand eller hjælp til sygepleje og genoptræning.   

Livskvalitet er i fokus og det betyder, at personalet er meget opmærksom på at tage afsæt i lige præcis DIT behov. For det er kun dig, der ved, hvad du har brug for.  

Som noget unikt for Næstved Kommune er samtlige af vores sygeplejersker specialuddannet i akut sygepleje, palliation og tidlig opsporing af demens. Det betyder, at hvis du f.eks. lige er udskrevet fra hospitalet, så kan du være fuldstændig tryg ved den sygeplejerske, der kommer hjem til dig. Du skal ikke vente på, at der kommer en særlig uddannet, for de er alle særligt uddannede. Vi har endvidere et tæt samarbejde med Regionens sygehuse, så vi vil også have kendskab til dit sygdomsforløb.  

For at få hjælp skal du have lavet en helhedsvurdering af visitator.

Du kan kontakte visitationen i Center for Sundhed og Ældre på telefon 55 88 12 00 i kommunens åbningstid.

Aktiviteter

Det summer af liv på alle Distrikt Syds aktivitetscentre. Et godt liv er kendetegnet ved, at det er meningsfuldt. Livskvalitet og fællesskab går ofte hånd i hånd. Det er vigtigt at lave det, som man synes er sjovt og som giver mening og gerne sammen med andre. Derfor tilbyder Distrikt Syd en bred vifte af muligheder for aktiviteter, hvad enten du kommer på Birkebjergcenteret i Næstved by, på Bakkegården i Mogenstrup eller på Rosengården i Brøderup.  

Du kan deltage i aktiviteterne uanset, hvor du bor, og der er også mulighed for at blive hentet og bragt, hvis du ikke selv kan komme frem.

Værestedet
Værestedet hedder Birkebjergcenterets aktivitetscenter, som ligger i stueplan med tilhørende terrasse samt en dejlig have med drivhuse.

Bakkegården
Bakkegården er, som navnet antyder, placeret på en bakketop i naturskønne omgivelser ved Mogenstrup by. Den mest fantastiske udsigt fås fra både boliger og det hyggelige aktivitetscenter.

Rosengårdens aktivitetscenter
Der er energi og glæde i Bakkegårdens aktivitetscenter. Enten spilles der banko, der sys i det kreative værksted, der er besøg af musikere, der bages boller, eller en instruktør står for den populære stole gymnastik, der giver masser af grin

Når du bor hos os
Se hvad Bakkegården, Birkebjergcentret, Birkebo og Nygårdsvej kan tilbyde.

Medarbejdere og frivillige
Man kan være frivillig lige præcis der og i lige præcis det omfang, som man ønsker det.

VISION
Det er vores vision at skabe de absolut bedste rammer og muligheder for det ældreliv, du ønsker dig.

Særlige tilbud

Sygeplejeklinikken på Birkebjergcenteret

Har man brug for hjælp til f.eks. at få skiftet en forbinding, sin stomi eller bare at få hentet sin medicin, og man selv er mobil, er der åbent i Sygeplejeklinikken i Birkebjergcenteret dagligt fra 7-23. Nogle benytter dette tilbud for at slippe for den ventetid, der kan være forbundet med at få hjælpen hjemme fra det udekørende team. Man behøver ikke bestille tid, men kan bare dukke op.

Vil du vide mere om
at være frivillig ved Distrikt Syd?

Hvis du vil høre mere, så kontakt
Else Marie Holm Jørgensen på telefon 
22 63 26 18 
eller send en mail på: ehjor@naestved.dk